Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Børnehave/Vuggestue/Hjem-samarbejde

Børnehave/vuggestue/hjem samarbejde

Dette dokument skitserer de grundlæggende principper, der skal kendetegne dagligdagen i Bislev Børnehave og Vuggestue som institution og som arbejdsplads. Med dette princip ønsker vi at bygge en bro mellem vores værdier, og de helt konkrete forventninger, vi bør have til hinanden som forældre og personale.

Vi skal som personale sørge for børnenes trivsel, danne en optimal ramme for deres hverdag og samtidig modne dem til en verden i konstant forandring. Dette kan vi kun sikre, hvis vi hver især tager ansvar for at skabe et miljø præget at tryghed og faste rammer.

 

I det efterfølgende har vi, som bestyrelse opstillet en række eksempler på, hvordan ovenstående værdigrundlag kan udleves i praksis.

 

Med et barn i institution hos os, forventes det at du som forældre, tager ansvar for

Du kan til gengæld forvente, at vi som institution tager ansvar for

At børnehavebarnet har en sund og appetitlig madpakke med samt frugt og grønt, der kan indtages på den tid og under de forhold, der er til rådighed.

At sikre børnene ro og tid til uforstyrret at spise deres medbragte madpakke og frugt.

Vuggestuens madordning sørger for alsidig kost til vuggestuebørnene som følger Aalborg Kommunes måltidspolitik.

At sørge for at barnet har skiftetøj og udetøj med, der passer til årstiden samt holde orden i barnets garderobe.

At hjælpe børnene med at huske at klæde sig fornuftigt på og hjælpe de børn som har behov for det i tøjet.

At give personalet besked om fravær/fri som f.eks ved sygdom, tandlægebesøg osv.

At personalet videregiver information til de relevante medarbejdere.

At ’tjekke’ Aula dagligt for meddelelser.

At give de nødvendige og relevante informationer, der omhandler det enkelte barn.

 

For at skabe en tryg hverdag for dit barn bør du som forælder tilstræbe

For at skabe en tryg hverdag for dit barn skal personalet ligeledes gøre sit ypperste for

At vise aktiv deltagelse i børnenes dagligdag ved dagligt at udvise interesse for barnets daglige trivsel.

At skabe de bedste mulige rammer for solid og pædagogisk indlæring, samt at stille udviklende opgaver, der er overskuelige og tilpasset det enkelte barns niveau og færdigheder.

At undlade at omtale institutionen, pædagogerne, de andre børn og deres familier negativt overfor barnet og det omkringliggende samfund.

At skabe ro og forståelse for hinanden og hinandens forskelligheder i en positiv ånd, bl.a. ved ikke at omtale børn, forældre eller personale negativt.

At holde institutionen informeret om forhold, der kan styrke eller støtte pædagogernes arbejde med jeres barn.

At sikre jer information om det, der foregår i institutionen.

At lære barnet en hensynsfuld omgangsform, der efterlader andre med lige så meget plads som én selv.

At være gode eksempler på en hensynsfuld omgangsform og gribe ind, hvis barnet ikke overholder dette.

At bakke op om aftaler indgået mellem institutionen og hjemmet.

At tage initiativ til at lave særlige aftaler om barnet, hvis det skønnes nødvendigt.

At bakke op om og deltage i institutionens arrangementer samt bidrage konstruktivt og positivt til afviklingen.

At institutionen både i form af de fysiske rammer og som personale ligeledes bakker op om arrangementer og sociale aktiviteter.

 

 

 

For at skabe respekt om institutionen og personalets arbejde forventes det, at du som forælder

Institutionen skal udvise respekt for dig og dine værdier, derfor bør du forvente

At være åbne om de forventninger du har til institutionen og være parat til en dialog for at opnå en fælles forståelse heraf.

At vi klart melder ud, hvad institutionen kan og skal byde ind med, så der skabes klare retningslinjer for forældresamarbejdet.

At være ”medspiller” og arbejde på at være i positiv og åben dialog med institutionen.

At vi vil være lydhøre, forstående og åbne i kommunikationen med forældrene.

At henvende jer direkte til institutionen, hvis I har ris, ros eller frustrationer.

At vi kontakter jer, før eventuelle problemer med dit barn bliver til store problemer.

At tro på, at enhver henvendelse fra institutionen om jeres barn udelukkende er positivt ment.

At lytte til og være åbne overfor konstruktiv kritik.

 

At skabe et godt forældresamarbejde, der bygger på gensidig tillid, respekt og engagement – at skabe rammerne for en konstruktiv dialog.

At kommunikere konstruktivt med andre forældre og personalet.

At have forståelse for, at man som forælder kan have behov for at vende problemstillinger med andre forældre, inden institutionen kontaktes.